Vil du sælge?

Ved salg skal følgende procedure følges:

Skriv til bestyrelsen om ønske om salg.

Sælger bestiller el-tjek hos Laybourn 26 73 76 39 Kim Jensen og betaler dette.

Sælger bestiller VVS-syn hos Madsen & Kastberg 70 27 32 32 og betaler dette.

Bestil vurdering, som først kan finde sted, når rapport fra både el-syn og VVS-syn er modtaget.

Der skal benyttes Bergelin: 35 36 01 02, og sælger betaler dette.

Eventuelle fejl og mangler, jf. el- og vvs-attester skal være udført, inden lejligheden vurderes.

Attester, kvitteringer for udbedring af eventuelle fejl og mangler, vurdering og andelsbevis skal medbringes og forevises bestyrelsen ved salg.

Bestyrelsen kan ikke godkende salg, såfremt ovennævnte dokumentation ikke forevises.

Ved salg af andel skal andelsbevis medbringes til træffetid for bestyrelsen. Der kan aftales en særksilt tid til salg, hvis normal træffetid ikke kan lade sig gøre.

Det er en forudsætning, at køber og sælger er til stede på kontoret ved salget.

Der kan hurtigst ske salg med en måneds varsel fra den næste 1. eller 15. i måneden efter underskrift hos bestyrelsen.

Du skal være opmærksom på, at der i ferieperioder kan forekomme længere ekspeditionstid.

Har man ikke en køber benyttes den interne venteliste (bestyrelsen har ventelisten).

Andelen sælges til den sidst kendte valuar vurdering og der må ikke sælges med overbud, med andre ord ”Ingen penge under bordet.

Her efter sker salget helt automatisk. Administrator kontakter sælger og køber via ”Mitid”

Køb via venteliste

Lige for at præcisere reglerne om venteliste.

Der findes ikke en officiel venteliste, hverken intern eller ekstern.

Men vi har i bestyrelsen en liste over folk, der bor i foreningen og som har ønske om at købe en anden lejlighed. Denne liste er man på i den rækkefølge, man har meldt sig. Køber man via henvisning fra denne liste er det et krav, at man sælger til en fra ventelisten.

Derudover har vi også en såkaldt børneliste, hvor børn af andelshavere kan blive skrevet op. Disse bliver aktive på ventelisten den dag, de fylder 18 år. De vil herefter blive tilbudt lejligheder, hvis ingen fra den anden liste ønsker at købe en lejlighed.

Både andelshavere og deres børn slettes af listen i det øjeblik andelshaveren måtte fraflytte foreningen.

Køber man via bestyrelsens liste, kan man igen komme på listen, men som hvis man var ny på listen – altså bagerst i køen.

Siger man nej til en lejlighed, man bliver tilbudt via listen, beholder man sin plads på listen.

Bemærk, at det ikke er tilladt at eje to andele i foreningen.

Det står enhver andelshaver frit at sælge til den/dem, man vil. Bestyrelsen har listen, da vi oplever mange, som gerne (sikkert i andelstankens ånd) gerne vil sælge internt.

<-Tilbage